Mange krybdyr nyder rigtigt godt af varme og lys samt fugtig varme. Dette klima kan vi ikke prale af herhjemme i Danmark, hvorfor det er vigtigt selv at sætte lys og varme op i terrariet. Herunder passer især LED lys, varmemåtter og varmepærer godt ind i terrariet. I dette indlæg vil vi gennemgå de forskellige genstande, og hvorfor de er afgørende i dit terrarie.

LED og UV lys

De fleste krybdyr kræver to forskellige typer lys. De, der er designet til at producere varme, og de der leverer lys. I forhold til lyset, er der især to effektive kilder - LED og UV lys. LED lyset er effektivt, fordi det bruger bemærkelsesværdigt lidt energi og er både effektivt for planter og krybdyrene. LED lys bruger helt op imod 90% mindre energi end en almindelig glødepære, hvilket betyder, at din elregning reduceres og levetiden på lyset forlænges. LED lys har omkring 100.000 timer forbrug i sig, hvilket er rigtig effektivt i dit terrarie. Til gengæld producerer det også langt lavere kilowatt i timen, som blot påvirker lysets varme. Energien i LED lys er nemlig fordelt ud på 95% lys og blot 5% varme. Derfor skal der suppleres med varmepærer eller andet af den førnævnte varme.

 

Der er stor forskel på UV lys, og der findes adskillige bølgelængder. De relevante UV lys i forhold til krybdyr er UVA og UVB, hvor især UVB er meget vigtigt for tilførslen af vitamin D og for at absorbere calcium. De fleste krybdyr bør leve i en 12 timers lys/mørke cyklus, hvor de altså har behov for synligt lys i 12 timer pr. dag.

Varme i terrariet

Varme er afgørende for krybdyr, da de er koldblodede, hvorfor de i det fri søger mod solen. Som vores hobbydyr er vi derfor nødt til at sørge for varmen til dem. I den forbindelse er der flere forskellige varmekilder, såsom varmelamper, varmemåtter, varmelegemer og varmepærer.

Varmelamper er en populær varmekilde, og de fås i mange forskellige typer i forhold til watt og temperaturer. Varmelampen producerer meget lidt lys men utrolig meget varme. Watt-indholdet er igen afgørende for udfaldet af varme.

 

Varmelamper er, i sig selv, ikke varmekilden, det er pæren man sætter i, som afgør varmen.

Almindelige varmepærer, halogenpærer, spot pærer mm., afgiver en del lys (som en alm. pære). Det er fint til de fleste krybdyr, som opfatter lys som varme, og opsøger dette for at få varme. Eneste minus de har er, at man skal slukke dem om natten for at få en døgnrytme. Det er ikke et problem for de arter, der kan gå ned til stuetemperatur om natten. For dem der ikke kan gå så langt ned, skal man have en anden type pære, f.eks. keramisk eller night glow, som kun giver varme, men ikke lys. Alternativt en infrarød pære, som afgiver et rødt lys, men som ikke forstyrrer døgnrytmen om natten. En anden mulighed er at kombinere en varmepære med en varmemåtte, så varmemåtten varmer om natten.

Varmemåtter

Varmemåtter bruges til at vedligeholde en konstant temperatur over terrariets gulv. De tilføjer mild varme, og de varmer bunden i terrariet, som solen ville varme jorden i dit krybdyrs naturlige klima. Varmemåtter passer godt til krybdyr, der bruger meget tid på jorden, såsom slanger. De er dog ikke velegnet til eksempelvis edderkopper, da de graver sig ned for at komme væk fra varmen, og kan ende med at komme tættere på varmemåtten for at komme væk fra varmen.
En varmemåtte bør som udgangspunkt fylde ca. 1/3 af bunden, og max 1/2. Varmemåtter skal så vidt muligt placeres uden for terrariet, (under terrariet) da de ikke må dækkes til af bundlag. De har behov for lidt luft omkring dem. Varmemåtter kan fint varme mindre terrarier op, men ved større terrarier, kan en sekundær varmekilde være nødvendigt (f.eks. en varmepære)

Varmepærer

Varmepærer bruges til at skabe en intens koncentration af varme i et område af dit terrarie. Siden krybdyr ikke kan generere deres egen kropstemperatur og bruge klimaet til at varme sig op eller køle sig ned, er varmepærer meget vigtige for at skabe den rette temperatur. Mange krybdyr vil bruge dage under lampen for så at flytte sig til et køligere område, når det bliver nødvendigt. Derfor bør du placere din varmepære i enden af akvariet, og her kan du eventuelt tilkoble en termostat, således at der ikke overophedes.

Vigtigheden af en termostat

Til alle varmekilder anbefales det at bruge en termostat. En termostat sørger for at holde den rette temperatur, uanset rum temperaturen, og man kan dermed efterligne habitatet krybdyret kommer fra. Ud over det, er termostaten også en sikkerhed for at undgå overophedning og evt. brand ved defekt varmekilde. Og sidst men ikke mindst, så sparer man på strømmen, da varmekilden ikke bruger mere strøm end nødvendigt for at opretholde en bestemt temperatur.

 

Der findes 3 slags termostater.

On/off: tænder indtil temperaturen er nået, hvorefter den slukker. Når temperaturen falder en grad, så tænder den igen. (kan bruges til varmemåtter, varmekabler mm.)
Dimming: Virker som en lysdæmper, der altid justerer for at holde en konstant temperatur.
Kan bruges til alle varmekilder, men er især god til varmepærer.

Pulse: tænder/slukker hele tiden ved at sende små ”pulse” signaler af sted. God til at holde en konstant temperatur, og kan bruges til de fleste varmekilder. Dog ikke en varmepære, da den vil stå og blinke.

 

Varmelamper og varmepærer skal nok flettes sammen. Varmelampen er bare en lampe, så den giver ingen varme. Det er pæren, der er afgørende. Dog skal pære og lampe passe sammen, så det er vigtigt, at man køber en størrelse lampe, der passer til ens pære. Man bør altså ikke købe en stor 150w pære og sætte i en lille lampe. Her vil pæren ikke holde i særlig lang tid

 

Fælles for alle varmekilder er, at de bør være i den ene ende af terrariet, så man kan skabe en varm ende, og en køligere ende. Så kan krybdyret selv opsøge det, som de har behov for.

 

På krybdyrsiden.dk er vi eksperter i krybdyr og dets tilhørende klima. Skulle du have spørgsmål til vores lys og varmekilder, kan du følge kontaktsiden.

 


Kurv  

Ingen varer

kr 0,00 Forsendelse
kr 0,00 Samlet

Priserne er inkl. moms.

Kasse